Announcement

Collapse
No announcement yet.

Gennemgang: Alle Danske Small Cap Aktier

Collapse
X
 
  • Filter
  • Time
  • Show
Clear All
new posts

  • Gennemgang: Alle Danske Small Cap Aktier

    Jeg så at en tysk value-blog (https://valueandopportunity.com/2019...rt-7-nr-60-75/) gennemgår alle tyske aktier. Så ambitiøs er jeg ikke. I stedet vil jeg gennemgå alle danske small-cap aktier. Først en hurtig gennemgang (som eksempelvis bloggen ovenfor) og derefter dybdegående i separate tråde.

    Hvis arbejds-problemer, personlige relationer eller andet tager præcedens udskyder jeg projektet midlertidigt - men holder tråden levende og genoptager på et senere tidspunkt.

    Vi start med Nasdaq OMX "main market" i CPH, som ser ud til at have ~68 aktier. Derefter tager vi first north Denmark (23 aktier). Efter det må vi se om vores skandinaviske broder-aktier har interesse. Vi isolerer først alle aktier som ikke "kan" ejes. Altså enten har dårlig ledelse, ikke driver en reel forretning, ikke har en troværdig forretningsplan, ligger udenfor områder jeg investerer (f.eks. køber jeg ikke biotech).

    Der ligges fokus på værdiskabende events (katalysatorer), ejerskab i bestyrelsen og ledelsen, kvalitet af forretnings-modellen og der ønskes lav likviditet.


  • #2
    AAB, AAB:
    29 millioner market cap. Foldboldklub. Jeg er ikke interesseret i aktier hvis primære formål ikke er at betale udbytte til aktionærerne. Det har været min erfaring med fodboldklubber, at de ofte ikke drives af kærlighed til forretningen, men derimod sporten. Det er fint, men ikke som aktionær.

    AGAT Ejendomme, AGAT:
    Market cap på 350 millioner.

    Hed i gamle dage TK development. Ændrede strategisk fokus i 2017. I starten af 2015 ønskede de at blive ”rendyrket developer” i Skandinavien. Ændrede sig til kun Danmark og Sverige. Der blev nedskrevet 405 millioner på projekterne udenfor disse to grundkategorier. Virksomheden har nu IGEN skiftet strategi fra rendyrket developer til ejendomsselskab.
    Egenkapitalen faldet 5 år i træk. Nede på 755 millioner med 2 milliarder i samlede aktiver. Afkastkravene ligger mellem 5.5 til 8 for deres ejendomme.

    Sat på ”Lær mere”-listen. Inside ownership på +14.5% er positivt, ellers ville jeg have smidt aktien ud. Hvis bestyrelsen kan realisere bare en smule af den værdi de er motiverede til, burde det virke. Jeg har negative erfaringer med storinvestor Strategic Investments.

    AGF, AGF:

    121 millioner market cap. Endnu en fodbold-aktie. Pass.

    Andersen & Martini Holding, AM-B:
    82 millioner market cap. Autoriseret bilforhandler (af Kia/Peugeot). Stort inside ownership (+91.7%). Martin Thorborg i bestyrelsen. Umiddelbart historisk ringe resultater, men givet de andre positive indikatorer kan dette overses indtil videre.

    ”Lær mere”-listen.

    Athena Investments, ATHENA:

    Market cap 736 millioner.

    Klimavenlig energiproduktion i Italien. Normalt rør jeg ikke klimaorienterede selskaber (husk reglen om: Virksomheder køber man for at tjene på dem). Til gengæld er de rimelig up-front omkring en lyst til at ”deliver a stable stream of dividends over the long-term”. Jeg køber ikke udbytte aktier i større market caps, fordi de oftest er ”indlysende” og derfor overkøbte. I mindre caps kan de være interessante.

    Virksomheden har lige solgt nogle af sine anlæg. De udlodder derfor DKK 3.68 kroner per aktie (potentielt) efter et møde d. 19 November 2019. Virksomheden ser ikke umiddelbart dyr ud.

    ”Lær mere”-listen med ekspres-prioritet givet de snart fremkommende begivenheder.

    Atlantic Petroleum, ATLA-DKK:

    23.5 millioner market cap. Færøsk E&P firma med offshore-olie og gas eksponering.

    Sælger til lidt under en tredjedel af egenkapitalen. Nylig omrokering af bestyrelsen. Behov for alternativ finansiering. Suspenderet handel og CEO der forlader virksomheden. Virksomheden har umiddelbart lav til ingen aktivitet.

    Ingen interesse her.

    BioPorto, BIOPOR:

    Market cap på 510 millioner. Udenfor min ekspertise. Pass.

    Blue Vision A, BLVIS-A:

    50 millioner market cap. Har I september 2019 (det jo næsten lige nu! 😉) opkøbt Heartcare ApS der er leverandør af velfærdsydelser til den offentlige sektor. D.30 september blev en ny CEO indsat og bestyrelsen købte u-noterede B-aktier. Derefter blev en kapitalforhøjelse gennemført hvor 4 millioner aktier. Indre værdi pr. aktie er 5.41 kroner. Kapitalstruktur og ledelse er forandret.

    Den er på ”Lær Mere”-listen med 2. prioritet.

    Boliga Gruppen, BOLIGA:

    78 millioner market cap. Mediegruppe der frasolgte euroinvestor.dk og valutakurser.dk for at fokusere på at drive boligportal (boliga.dk). Udmærkede aktiver og forretningsmodel. Fint inside ownership ( 5 millioner af CEO, omtrent 20 millioner i bestyrelsen).

    Sat på ”lær mere” listen med mellem-lav prioritet.





    Comment


    • #3
      Her lige et par danske smallcap, som jeg kender lidt til fordi jeg har dem i min portefølge:

      CBrain:

      Jeg har skrevet om aktien andre steder, også her i forum, men vil kort opsummere: Selskabet ligner meget den unoterede virksomhed det meste af min formue kommer fra. Den er i forhold til fundamentalerne højt vurderet, for de fleste forstår ikke det strategiskifte de er i gang med. Det betyder generelt, at aktien siver, hvis der ikke kommer gode nyheder. Men ved gode nyheder reagerer den markant i løbet af 1-3 dage. Det har givet mig anledning til et par gode swingtrades i den, selvom jeg ellers er langsigtet. Jeg ville ikke købe lige nu, men i stedet vente til den igen kommer ned i retning af kurs 30.

      Skako:

      Jeg kender virksomheden fra da jeg i 1988 havde et sommerferiejob ved dem. Det gode indtryk fra dengang har jeg stadig i dag. De har to relaterede forretningsområder: Betonblandeanlæg og industriel vibration. Det er især på det sidste område jeg ser muligheder. Kursen har de senere år været inde i lidt af en boble, men er nu faldet tilbage i et mere rimeligt niveau.

      RIAS:

      En lidt kedelig aktie, som kan være svær at handle. Og en aktie med en rimelig stabil kurs der stort set ikke stiger. Men også en aktie der betaler pæne udbytter hvert år. Det er bestemt ikke en aktie jeg har lyst til at skille mig af med. Falder kursen kunne jeg finde på at supplere i den.

      F.E. Bording:

      Det er den børsnoterede aktie der har givet mig det største kurstab siden jeg købte. Jeg kan ikke undgå at få indtryk af, at de har svært ved at se hvad de vil med virksomheden. Jeg reducerede min position her i sommers, da jeg solgte omkring halvdelen af mine børsnoterede aktier. Det virker for mig som om de har mere travlt med datterselskaber end at koncentrere sig om deres kerneforretning.

      Comment

      Working...
      X